"Jeg var ikke selv en del af den gyldne epoke inden for dansk opera. Men jeg var med …
Min mor gik på scenen med mig i maven i Ariadne på Naxos i 1965. Siden er det blevet til utallige aftener i garderoben, i kulissen, i publikumssalen. Jeg har med andre ord været på tætteste hold, fået det ind med modermælken så at sige, og der må velsagtens være kommet mere til efterfølgende.
Hvordan de indledende manøvrer i løbet af dagen skal udvikle sig til en højdramatisk seance senere, når mørket falder på, og kun rampelyset skinner. Hvorledes de sidste opladende timer spænder af, inden akterne fejer ubønhørligt over de skrå brædder. Den blotlagte sjæl efter tæppefald. Transitionen fra intens karakterskildring til ren og skær mødrene ophav igen.
Jeg har været med det meste af vejen. Født ind i denne verden kun tre år efter den sensationelle debut i La Bohème på Gamle Scene, der bragte de unge kometer, hovedpersonen her og tenoren Willy Hartmann, på løbesedlerne. På sidelinjen har jeg gennem årene betragtet, indåndet, forsøgt at forstå - og endelig også selv udlevet faget.
Nu skal denne sande protagonists univers, der indeholder yderligere 57 roller i bagagen, videregives. Mangefacetterede, det siger sig selv. Altid med nerve, tilstede, en loyal formidler af skabernes intentioner og de forskellige væseners inderste. `Den danske Callas´ er Lone Koppel ligefrem blevet døbt.
Hver og én fortjener den lange række af fremstillinger en hyldest. Det når vi ikke her. Men vi har gjort os umage med at plukke ud fra det omfattende persongalleri.
(Uddrag af forord til den kommende bogudgivelse ved
Thomas Peter Koppel)
HVORDAN KOMMER JEG MED & HVAD KAN JEG FORVENTE?
du køber en billet til et givent arrangement i OperetteKompagniets indeværende sæson (bemærk: 100 år uden Puccini d. 27. okt. og Sommer i Tyrol 60 år d. 10. november er særdeles tæt på at være udsolgt!)
du modtager efterfølgende en mail om din plads til interview-foredraget
du møder op tirsdag d. 15. okt. kl. 18 i Metronomen på Frb.
du vil blive budt en kold og læskende, non-alkoholisk drik
du vil være vidne til halvandens time snak om Lone Koppels 15 (ja, vi har måttet udvide antallet!) største roller gennem tiderne
du vil blive fremvist billeder fra forestillingerne på det store lærred
og til sidst vil du ud af soundboksen høre en arie, hovedpersonen specifikt har valgt til dagens anledning
KLIK HER:
Kommentarer