top of page

MEDVIRKENDE

Sangerportræt:
Signe Asmussen

 

Lørdag d. 20. marts 2021, kl. 14.00

LIVESTREAM

Den alsidige og efterspurgte Signe Asmussen har sat tid af til OperetteKompagniet og lovet at berette om sin omfangsrige karriere. Dette lille talkshow vil dog være meget mere end dét, for der centreres om sanglige fixpunkter, der har været ekstra signifikante for det danske under af en sopran.

Og mon ikke hun også kaster sig ud i en duet med intervieweren, Thomas? De to har stået side om side ved utallige lejligheder og favnet alt fra bedste dragevenner til hemmelige elskere. De har såmænd også en duet helt for dem selv, som de givetvis vil røbe ...

Operettecheferne har kun flatterende gloser tilovers for deres kollega: "Signe kan alt og vi overdriver ikke! Det startede med den tyske Lied, som hun tog ud med internationalt. Nulevende komponister elsker hende - vi plejer at sige, at blækket ikke altid er tørt, førend Signe har uropført værket. De eksperimenterende ekskursioner er mange og hendes hang til især latin jazz er velkendt. Udover at være i besiddelse af hele pakken - også en leveringsevne, der griber én, så snart den forlader scenekanten - har hun det der udefinérbare, en sand stjerne ejer ..."

Signe har været repræsenteret på alle OperetteKompagniets rollelister til dato. Hendes menneskelige gengivelse af Enken og rolige, men støt udviklende Rosalinde var scenekunst til historiebøgerne.

VARIGHED: 1 time

bottom of page