top of page

MEDVIRKENDE

Operettecafé -
Vore Favoritter

 

Lørdag d. 12. september 2020, kl. 14.00

Unitarernes Hus

Dag Hammarskjölds Allé 30, 2100 Kbh. Ø

For nøjagtig et år siden gav Carol & Thomas en ønskekoncert, hvor publikum i sagens natur fik lov at bestemme programmets udseende. Det resulterede i en overraskende og feststemt seance med et repertoire, der både nåede ud i den fjerneste afkrog og ind i den absolutte kerne af operettens væsen.

Denne gang beholder vi stafetten i egne hænder og byder på et potpourri af numre, der har fulgt os og betydet noget helt særligt i vort nu over 25-årige samarbejde.

Der er selvsagt mange i spil og præcis hvilke, der ender med at slippe igennem nåleøjet, afsløres først på selve dagen ... Mon ikke denne tur ned memory lane er garanti for et gran ekstra passion fra de to værter?

Operettecaféen er en intim sammenkomst med tid til fordybelse og hygge. Glæd dig til yderligere fire af slagsen i løbet af sæsonen, hvor flere af de optagede i det nyetablerede Young Artists Ensemble lægger vejen forbi og giver prøver på deres færdigheder.

Denne første udgave er en del af festivalen, Østerbro Åben.

VARIGHED: 1 time

bottom of page